Om os

Med flere års erfaring i bagagen indenfor børnepasning i kommunalt regi, besluttede vi i 2008 at starte vores egen private dagpleje op, og vi kan nu med glæde konstatere, at der er behov for vores pasningstilbud. Tilsøgningen er støt stigende.

Vi finder en stor tilfredsstillelse i at være selvstændige med alt hvad det indebærer. Det er rart selv at kunne træffe beslutninger og føre dem ud i livet - og naturligvis også stå til regnskab for dem. Der er mange udfordringer og muligheder som privat dagplejer, og det er op til os selv, hvilke døre vi vil åbne.

Vi holder meget af at have børn omkring os, og vi får mange gode oplevelser med på vejen f.eks. hører vi mange sjove replikker der får vores smil frem, og vi ser børnenes glædesstrålende ansigter når de får lært nye ting. 






Følg os på